Det er ikke småting, man lærer efter mere end et år med fast bopæl i Europas hovedstad. Udover at få nye bekendte fra adskillige verdensdele  - Bruxelles tiltrækker andre end europæere – og at lære EU-systemet at kende indefra og få kommissærnavnene ind på rygraden, så er Bruxelles i høj grad også et sted, man lærer at “networke”. For journalister er det en naturlig del af jobbet, men i Bruxelles er der simpelthen ingen vej udenom, uanset om man er økonom, konsulent, ekspert i international politik eller forsker i biobrændsel. Kan man ikke begå sig i flere forskellige kredse og mestre kunsten at “small-talke”, så er det vanskeligt at komme til tops i byen.

Det kan der på sin vis være mange fordele ved. Bruxelles er en lille by, og expat-miljøet er en klike for sig. Har man først fået lært, hvilke konferencer i hvilke tænketanke, man skal tage til – og har fået smag for de mange “after-work”-sammenkomster, der bliver organiseret på forskellige barer rundt om i byen  - så er vejen banet. Det er ikke kun arbejdsmæssigt, man kan bruge netværkets kunst. Mange venskaber starter også sådan her i byen – og af erfaring ved jeg, det er venskaber som sandsynligvis vil vare mange år frem i tiden.

På den anden side er det netop ovenstående, der har givet Bruxelles et rygte som overfladiskhedens centrum. Diplomater, praktikanter og forskellige nationale eksperter kommer og forlader byen efter få år, og mange – især yngre,  karrieremindede expats – optræder med en facade, der somme tider kan virke grænsende til det pinagtige. Det kan man opleve, hvis man en torsdag eller fredag aften befinder sig på byens notoriske networking-område – place Luxembourg. Der er stort set ingen belgiere, men til gengæld et hav af jakkesæt, som gerne kloger sig på dette og hint. Mens det kan være interessant og utvivlsomt kaste spændende bekendtskaber af sig, så er de ofte af en type, som kun er betinget af rene arbejdsmæssige forhold og som kan være vanskelige, hvis ikke man er ansat i en attraktiv stilling. Den slags findes naturligvis i alle storbyer, men her foregår det i udpræget grad.

Én ting er dog sikkert – man lærer kunsten at netværke til fingerspidserne, og griber man chancen, er mulighederne store i Bruxelles.